Skip to main content

Sådan hjælper vi

Hjælp til børn i Ukraine

Vi kører nødhjælp helt frem til de børn, krigen rammer hårdest: børn tæt på frontlinjen, børn på børnehjem og børn i den grå zone.

Ukrainsk politibetjent spænder beskyttelsesvest og hjelm på et barn under en evakuering i Ukraine

Krigen rammer børn hårdest. Nogle bor få kilometer fra frontlinjen og vågner til luftalarmer. Andre er vokset op på børnehjem, hvor der mangler alt fra mad til varmt tøj. Og nogle bor i den grå zone, hvor næsten ingen andre kører ind.

Børn tæt på frontlinjen

I landsbyer og byer tæt på fronten lever familier med beskydning som en del af hverdagen. Mange har mistet deres hjem, deres indkomst eller begge dele. Vi kører mad, medicin, hygiejneartikler og varmt tøj direkte ud til de familier, så børnene har det mest basale.

Børn på børnehjem

Vi støtter børnehjem, der tager imod børn, som har mistet deres forældre eller er blevet adskilt fra dem under krigen. Her leverer vi fødevarer med lang holdbarhed, hygiejneartikler, tøj, legetøj og skoleting, så børnene har en hverdag, der ligner en barndom.

Den grå zone

Den grå zone er et bælte på omkring 40 kilometer, som ligger under konstant beskydning. De fleste organisationer kører ikke derind. Det gør vores frivillige, i tæt samarbejde med lokale frivillige og myndigheder, så de børn og familier, der ellers ville blive glemt, også får hjælp.

Hjælp et barn i krigen

Din støtte gør, at vi kan køre mad, medicin og varmt tøj helt frem til de børn, der har mest brug for det.

Donér